Det er et almindeligt samtaleemne blandt kvinder, at de ofte ikke rigtig forstår hvad mænd ønsker og forventer af en kvinde, når de indleder et forhold. Selvom en mands ønsker, smag og præferencer selvfølgelig er individuelle, når han indleder et forhold til en partner, så viser undersøgelser også, at der er nogen grundlæggende kvaliteter som de fleste mænd efterspørger hos en kvinde.
De fleste mænd, der søger efter et langvarigt parforhold, som de ønsker skal være sundt og velfungerende har nogen grundlæggende ønsker hos den kvinde som de ønsker som partner.
Her er nogen af de 14 mest grundlæggende egenskaber, som mænd leder efter i en kæreste:
1. Dit Udseende, udstråling og evnen til at flirte
Det lyder banalt, men selvfølgelig kan vi ikke komme udenom udseende og udstråling. Selvfølgelig vil alle mænd gerne have en kæreste med et velplejet ydre. Det betyder ikke, at du skal være en super-skinny modeltype, som ikke kan gå udenfor uden makeup på. Du skal bare være en velplejet kvinde, der hviler i dig selv og som har en dejlig udstråling.
Mænd vil ganske enkelt gerne have en kvinde, der går tilstrækkelig op i sit udseende til også at gøre noget ud af sig selv, men uden at det kammer over og bliver til forfængelighed, der hurtigt kan blive en hæmsko!
Derfor vis ham, at du går op i dit ydre: Dyrk motion, spis sundt og pas på dig selv. Brug den rette mængde makeup, der virker tiltrækkende på din partner, og klæd dig i den type tøj, der styrker din selvtillid og udstråling.
Undgå at gå i fælden med at være besat af din vægt og altid være på slankekur. Det er ikke særlig attraktivt for en mand, såfremt kæresten det meste af tiden er fokuseret og frustreret på sin vægt.
For at parforholdet skal kunne blive langvarigt, så er det vigtigt, at den gensidige tiltrækning og gensidige kærlighed løbende vedligeholdes og holdes i god form.
Endvidere er det vigtigt for din partner, at du kan flirte med ham. Mænd føler sig meget tiltrukket af kvinder, der gider gøre sig umage for at fange hans opmærksomhed – via at flirte med stil. Det kan være at kigge ham intenst i øjnene, diskrete berøringer ved ham, et intenst smil og boosting af hans selvfølelse med søde komplimenter om hans udseende og personlighed. Han vil elske dig for det!
2. Du er betænksom - især ved første date
Såfremt i er kommet så langt i jeres indledende online dating, at i planlægger at gå på den første fysiske date, så husk at være betænksom omkring din dates tid, penge og selve lokaliseringen af daten, ved ikke at tage det for givet, at din date bør betale eller lægge planer for daten som udelukkende tilgodeser dig, til din fordel og dine interesser.
Selvom han måske selv tager initiativ og foreslår hvordan daten skal forløbe, baseret på nogen af dine ønsker og interesser, så vil han i høj grad også værdsætte, at du viser taknemmelighed, er venlig, hjælpsom og villig til at gå på kompromis, således at der er chance for, at I begge vil synes det er en hyggelig date.
Din date vil værdsætte dine handlinger og han vil lede efter den betænksomhed, der giver et indtryk af, hvordan din personlighed er, og hvilken type partner du vil være for ham.
3. Du er god til at vise omsorg og pleje jeres parforhold
Omsorg er en af de grundlæggende kvindelige kvaliteter, som mænd kigger efter hos en kæreste. Nogle kvinder besidder det selvfølgelig mere end andre, og det er helt fint. Det ændrer dog ikke det faktum, at det er genetisk indbygget i mange kvinder, at de har en plejende og omsorgsfuld personlighed.
Dette er også grunden til, at det tiltrækker mænd, og mange mænd vælger ubevidst kvinder, der har et stort nok omsorgsgen, der giver manden en tryghed. Et godt omsorgsgen kan betyde, at du virker roligere, mere forstående, med en udstråling der viser, at du vil hjælpe og passe på din partner.
Den type kvinde, der er egocentreret og hele tiden sætter sig selv i første række ender meget ofte i korte forhold, uden evne til at skabe et langt og sundt parforhold.
Mænd vil derfor (ligesom kvinder) elskes og behandles med respekt og omsorg, og derfor kigger mange mænd efter en kvinde, der forstår at være omsorgsfuld og vise sin kærlighed og omtanke.
Derfor vis opmærksomhed og spørg til din partners dag, når I ses, eller send ham en sms i dagens løb – bare for at vise, at han løbende er i dine tanker. Gør nogen af de ting for ham, som du ved, han elsker og holder af og vis ham, at du prioriterer og bekymrer dig om hans velvære.
Det er dog vigtigt at påpege, at passe på din partner er ikke det samme som at kontakte din kæreste konstant. Kvinder bør undgå at ringe og / eller e-maile ham mange gange i løbet af dagen, så risikerer omsorgsgenet nemt at blive en belastning og virke omklamrende for ham. Det er vigtigt, at du har en god situationsfornemmelse i forhold til din partner.
Mænd er dog også bevidste om, at omsorgsfulde kvinder også kan være stærke kvinder, der forventer den fornødne respekt fra deres partner, når de viser deres omsorgsfuldhed.
4. Du kan passe på ham
Dette er i forlængelse fra punkt 3 om, at når du er omsorgsfuld, så kan du også passe på ham. Mange mænd føler ofte et forventningspres, hvor der fra omgivelserne forventes, at de både er maskuline, hårdtarbejdende, succesrige, venlige og bidrager til deres nærsamfund og deres hjemmeliv.
Derfor hvis du som kvinde er i stand til at passe på ham, når han kommer hjem, det kan eksempelvis være ting som at lave ham en kop kaffe, have middagen klar et par dage om ugen eller gøre et bad klar til ham, når du har en fornemmelse af, at han har brug for det. Disse små ting i hverdagen, hvor du har en god fornemmelse af, hvad han har brug for, at du sørger for ham, når han kommer hjem, vil gøre dig mere
tiltalende at komme hjem til.
Du og jeres hjem sammen bliver hans fristed, hvor han kan mindske presset fra en stresset hverdag, og få tanket op til næste dags arbejde. Dette fristed og din forståelse er, hvad mange mænd ønsker.
Nu skal det ikke forstås sådan, at det er noget du skal gøre hver aften og kontinuerligt - du er ikke hans tjener. Mange kvinder har også sit eget arbejde og sine forpligtelser, men har du en forståelse og fornemmelse for, hvornår din mand har brug for disse små ekstra behov i hverdagen, så vil det blive meget værdsat, og du vil få stor betydning for din mand i jeres parforhold.
Mange mænd kan måske virke hårde og selvsikre på overfladen, men er i virkeligheden meget følsomme. Han vil gerne respekteres for det han er, og at du også kan passe på ham og acceptere ham som han er, også selvom han har sine svagheder og fejl ligesom alle andre.
5. Du kan passe på dig selv
Selvom mange mænd har et beskytter gen, så vil mange mænd også gerne have en selvstændig kvinde, der kan passe på sig selv, både fysisk og mentalt. Med henvisning til punkt 4, hvor mænd nogen gange føler et stort pres fra omverdenen, så er det rart for denne type mænd at vide, at du i en vis grad kan passe på dig selv, så vil det kunne lindre noget af det pres og stress, som nogen gange fylder ham.
At du kan tage vare på dig selv, betyder, at han ikke behøver at bruge energi og bekymre sig om alt derhjemme, mens han er væk. Han får ro, såfremt han ved, at du har styr på det på hjemmefronten.
Når du kan passe på dig selv, så viser du, at du har selvtillid og selvværd, hvilket er meget tiltrækkende hos en mand. Kvinder, der kan passe på sig selv, der tør stå ved sig selv, har udstråling, er attraktive, er for manden et spændende kæreste potentiale.
Viser du selvtillid, så indikerer det nemlig, at du har dit eget liv, og at du ikke er desperat og vil bruge dit liv på at omklamre ham.
Det betyder ikke, at han ikke ønsker at passe på dig og beskytte dig, da det for mange mænd som nævnt er et fundamentalt behov, noget mange mænd er opdraget til, men i vores moderne samfund, ønsker mange mænd ikke at skulle passe deres partner og være med inde over hver eneste lille detalje sammen med dem.
De vil gerne vide, at deres kvinde er selvstændig og uafhængig nok til at ordne små ting i deres daglige liv, og også nogle af de større ting på egen hånd. Hvis du kan passe på dig selv og vise den nødvendige selvstændighed, så er der større chance for, at jeres parforhold bliver afbalanceret og sundt.
6. Du kan dele hans interesser
Hvis du finder en kæreste og i efter den første forelskelses periode ikke kan finde på noget at lave sammen, så kan det være vanskeligt for jer at forblive kærester på den lange bane. Derfor er der en rigtig god grund til, at mange mænd gerne vil finde en kæreste, som de kan dele nogen fælles interesser med.
At have de samme interesser kan være alt fra at kunne lide den samme musik som ham, til at sidde og se den samme type film sammen, eller gå til de samme yndlingssteder. Mange mænd lægger flere timer i deres hobbys end piger, hvad enten det er deres film, deres musik, racerbiler, sport, læsning eller computerspil.
For kvinder kan disse hobbyer ofte virke mere som besættelser, men det er fordi mænd ofte er meget lidenskabelige med, hvad de kan lide, at de ofte lægger mere tid og kræfter i det end kvinder gør på deres hobbys (der er selvfølgelig også kvinder, der bruger rigtig mange timer på deres hobbys). Når mange mænd bruger så mange timer på deres hobby, så vil de ofte også gerne involvere deres partner i deres aktiviteter, da han gerne vil dele sin lidenskab med dig.
Kniber det med at dele din kærestes entusiasme for sport og computerspil, så er det ikke et no go for et sundt og godt parforhold. Bare du er åben og accepterende overfor hans interesser, så er det ofte nok til, at han føler sig forstået, at du godt kan acceptere, at han også har sine egne interesser udover jeres fælles interesser.
Ved at du accepterer hans interesser og lidenskaber på en god balanceret måde, så får du ham til at føle sig godt tilpas med at gøre det, han elsker. Så når du søger efter en kæreste, så hold et ekstra godt øje med hans interesser og hobbys, fordi kan I have både egne og fælles interesser og hobbys, så vil det styrke jeres parforhold og igen gøre parforholdet sundere og holde længere.
Du kan få et ekstra plus, hvis du ville hygge med ham på sofaen, mens han eksempelvis ser sport i fjerneren, eller hvis du nogen gange gider tage med ham på golfbanen - også selvom du ikke kan se forskel på en putter og en driver. Mange gange kan man faktisk blive overrasket over, at få interesse for en hobby, som man aldrig havde forestillet sig, men når man lærer hobbyen at kende, så oplever mange, at interessen faktisk følger med.
7. Du kan være uafhængig
Uafhængighed kan virke noget modstridende i forhold til et parforhold. Med uafhængighed i et parforhold menes, at såfremt du ikke har lyst til at dele alle interesser sammen med din partner, så er det vigtigt, at du er uafhængig nok til det punkt, hvor din partner stadig kan have sin alene tid til at gøre de ting som han nyder, og hvor du ikke er motiveret til at involvere dig.
Det betyder ikke, at han ikke vil have dig i nærheden, men du skal vise, at du sagtens kan beskæftige dig selv, mens han laver sine aktiviteter. Det kan være meget sundt, at have et afbalanceret parforhold, hvor man nogen gange sammen kan være afslappet og opmærksom og andre gange i stand til at lave sine egne aktiviteter.
Med uafhængighed i et parforhold betyder det, at du tager vare på dig selv. Du er er opmærksom på din egen personlige stil og prioriterer også tid til at hænge ud med dine venner, familie og egne aktiviteter. Du har ikke en forventning om, at din partner hele tiden skal være midtpunktet i dit liv.
Så hvis eksempelvis din partner ikke ønsker at zonere ud af hans yndlings-tv-serie eller ønsker at game alene, så skal du ikke blive irriteret, men du skal i stedet bruge den tid til dine egne aktiviteter. Ordne dine negle, læs en bog eller et magasin, og gøre hvad du vil, når du har muligheden for at være uafhængig. Du kan evt. sidde ved siden af din partner i sofaen, mens du laver dine egne aktiviteter.
Dette viser din partner, at du er uafhængig nok til at holde dig beskæftiget med dine egne interesser, men på samme tid deler i tiden i rummet sammen, samtidig med, at du nyder dine egne aktiviteter. Find en god balance mellem at lave ting sammen og også have uafhængighed i forhold til egne aktiviteter i jeres parforhold.
Du skal være opmærksom på, at såfremt du altid har mobilen i nærheden og venter på hans telefonopkald eller ikke ser nogen venner og veninder udover jeres tosomhed, så er der stor risiko for, at din partner på et eller andet tidspunkt føler, at han keder sig i dit selskab, da du herved ofte ikke vil komme med nogen input til jeres forhold fra oplevelser du har oplevet fra din egen omgangskreds og egne aktiviteter.
8. Du kan tage kontrol
Det kan godt være, at kæresten er den fødte leder eller alfa han, men det betyder ikke, at han ikke ønsker, at du nogen gange tager kontrol og styring.
Kontrol er derfor en af de væsentlige ting, mænd kigger efter i en kæreste. Mænd er ikke vilde med kontrolfreaks, der fortæller dem nøjagtigt, hvad de skal gøre hele tiden. Men mange mænd kan godt lide en partner, der træffer de små beslutninger, som hvor man skal gå til middag, og hvornår man har brug for at gøre forskellige dagligdags ting.
Ingen kan lide at blive styret, og at andre konstant træffer beslutninger for dem hele tiden, det er mere kontrol med de små hverdagsting, der får mænd til at føle sig trygge. De kan stole på din vurdering og hvad du planlægger, og det er nogle små ting, som din partner ikke behøver at bekymre sig om.
Mange mænd elsker også følelsesmæssig kontrol - at blive krammet og nusset. Det beroliger ham, at du holder om hans arm eller holder ham i hånden, og tager initiativ til det.
Mænd finder derfor selvsikkerhed og kontrol på den rigtige måde attraktivt hos en kvinde, den type kontrol der får hverdagen til at forløbe meget nemmere i parforholdet.
9. Du viser ham sikkerhed og tillid
En af væsentligste ting mænd ser efter i en kæreste er sikkerhed og tillid. Mænd ønsker, at du skal få dem til at føle sig godt tilpas og du får deres tillid ved at bruge tilpas meget tid sammen med dem, og dele dine mest private øjeblikke sammen med din partner.
Mænd gider ikke, at i hele tiden "går om den varme grød" og gættekonkurrencer om, hvad du ønsker og gerne vil have. Mænd er ofte ikke særlig gode tankelæsere, og ofte fatter de ikke dine hentydninger (og nej, heller ikke dem, som du selv synes er total indlysende). De vil gerne have en kæreste, der forstår at sige tingene ligeud.
Hvis du altid sørger for at fortælle din partner, hvordan du har det, så giver det ham sikkerhed og tillid, og han kan forholde sig til det på en konstruktiv måde, i stedet for at prøve at gætte (og nogen gange gætte forkert) om, hvad du ønsker, og hvad der virkelig sker i dit hoved og jeres parforhold.
Har du svært ved at sige tingene højt, så kan du alternativt skrive et sødt og konstruktivt brev. Giv det til ham og lad det være udgangspunktet for jeres videre samtale.
Mænd ønsker at have sin partner som sin soulmate, og hvis de har problemer eller noget går galt, så skal du være den første, som din partner ønsker at gå til og søge dit råd, og det gælder også den anden vej, såfremt du støder ind i nogen problemer.
10. Du viser ham ærlighed og pålidelighed
At ærlighed er helt essensielt for et sundt parforhold er der ikke noget nyt i. Ærlighed hænger sammen med punkt 9 og er grundlaget for opbygning af tillid, sikkerhed og kærlighed. Du kan ikke elske en person 100%, som du ikke kan stole 100% på, og mænd vil have ærlighed lige så meget som kvinder.
Udover ærlighed er pålidelighed også vigtigt i et parforhold. En kvinde med respekt for sig selv accepterer aldrig at en kæreste opfører sig egoistisk og dårligt, gentagne gange. Mænd respekterer endvidere i langt højere grad kvinder, hvor de ikke kan slippe af sted med hvad som helst. Hvis han ved, at hans kæreste er fair men konsekvent, og at hun ikke vil tøve med at tage drastiske tiltag, hvis han overtræder hendes grænser groft, så vil han være langt mindre tilbøjelig til at afsøge disse grænser.
11. Du ønsker god og konstruktiv kommunikation
Lad os bare få det på det rene - mange mænd er ikke gode til kommunikation i deres parforhold. Men at kæresten ikke kommunikerer betyder ikke, at de ikke vil have dig til at tale med dem. Selvom mange mænd ikke er ikke er gode til at kommunikere i et parforhold, så vil de stadig gerne have dig til at tale om dine følelser og forklare dine tanker for dem.
Hvis du har en kæreste, der har problemer med kommunikationen i jeres parforhold, så må i fokusere på det, og arbejde på at det bliver bedre. Derfor hvis i er uenige om noget i forholdet, så tal med din partner om det og ikke dine venner, og bliv ved med at opfordre din kæreste med at gøre det samme, såfremt der er noget han godt vil have ændret i jeres parforhold.
Lad være med at involvere flere personer i jeres forhold, fordi det ofte bliver rodet, og du risikerer at genere den person, som du skal elske allermest. Jeres forhold er mellem dig og ham, og par-terapi sammen hjælper ofte mange med kommunikationsproblemer i parforholdet, og skal i have evt. en parterapeut til at redde forholdet, så skal det være sidste udvej.
I de fleste parforhold er det som nævnt mest kvinden, der taler, så vær bevidst om, at nogen gange så skal du lukke munden og høre efter, når din partner taler – at du lytter kan du vise ved at stille relevante og uddybende spørgsmål om det han taler om, og undgå at dreje samtalen over på dig. For mange mænd er det "hot" at blive hørt i et parforhold, fordi det giver ham en fornemmelse af at blive hørt og forstået. Du behøver ikke nødvendigvis være enig i alle de ting, han siger, men vær opmærksom når han taler, og vis forståelse for de ting han siger - også selvom du måske ikke altid er enig.
En anden vigtig ting ved god kommunikation er, at huske også at holde øje med hans kropssprog – kropssproget viser oftere mere end det sagte ord. Har du evnen til at afkode din partners kropssprog sammen med det sagte ord, så vil han virkelig føle sig forstået og elsket på et helt nyt plan.
God og konstruktiv kommunikation er en af de vigtigste faktorer for partnerforholdet, så det skal du bruge rigtig mange ressourcer på at få til at fungere (hvis det ikke fungerer i forvejen), hvis du ønsker et langvarigt og sundt parforhold, idet mænd er meget tiltrukket af kvinder der er tilgængelige, lydhøre og gode at kommunikere med.
12. Du har humor
Humor i et parforhold er lige så vigtigt for en mand som for en kvinde. Et parforhold hvor der ikke er plads til sjov og latter risikerer for mange hurtigt at blive kedeligt og uinspirerende.
Derfor er det vigtigt, at du hurtigt får tjekket ud om i deler den samme type humor, fordi såfremt i forstår hinandens jokes, kan grine af og med hinanden, så er der et godt grundlag for et sjovt og inspirerende parforhold.
Tag temperaturen på jeres humor ved at lave nogen ting med ham, som du selv synes er sjovt. Det kan være at se en sjov film, fortælle vittigheder, som du selv synes er god humor. Hvis han også morer sig, så er I godt på vej til at finde fælles fodslag omkring humoren.
Hvis du så også kan grine af hans humor, så vil det få ham til at føle sig som en sjov og festlig fyr, og han vil elske dig for det!
13. Evnen til at overraske
Overraskelse og spontanitet er for mange mænd noget der ligger højt på ønskelisten for den perfekte kæreste, men overraskelse og spontanitet betyder også noget forskelligt fra mand til mand.
For nogle mænd betyder det, at du er eventyrlysten og god til at gøre nye ting impulsivt, For andre er det nok, at du har en åben personlighed og er i stand til at tænke anderledes end din kæreste og kan overraske ham med dit syn og nye vinkler på ting som i løbende taler om.
Kan man løbende overraske positivt i et parforhold, så bliver forholdet aldrig statisk og forudsigeligt. Din partner vil beundre din evne til løbende at overraske ham, og allerede have forventningens glæde over, hvornår du næste gang kommer med en spændende overraskelse til ham.
Overrask ham. Særligt i sengen. Så bliver du hans stjerne.
14. Balance i parforholdet
Alle ovennævnte punkter indeholder et fælles element - Balance. Kærlighed og forhold går jo begge veje. Mændene vil også have den rette balance i de fleste aspekter af et parforhold. Det gælder både at pleje, tage sig af ham, dele job, dele interesser, være uafhængig, humor, være ærlig og kommunikere.
Den rette balance mellem alle disse ting, Det er det, der giver et vellykket og sundt parforhold, og mændene ved det. Ofte ved mænd faktisk mere om parforhold og hvordan man får dem til at fungere, end de mange gange giver udtryk for. I er bare begge nødt til at gøre jeres andel for at få balancerne af de forskellige aspekter i parforholdet til at fungere. Lykkes det for jer, med fælles hjælp, at få disse balancer til at fungere, så har i alle forudsætninger for et langvarigt, inspirerende, konstruktiv og lykkeligt parforhold.
----------------------------------------------------------------
Den perfekte kvinde findes ikke, og det er selvfølgelig umuligt at være en kvinde der rammer spot on på alle ovennævnte punkter, så brug derfor ovennævnte punkter som inspiration til at forstå mandens tanker, og fokuser primært på, at mænd vil til syvende og sidst bare gerne have en kvinde, der får dem til at føle sig som noget særligt, og som er kærlig, positiv, stabil og tiltrækkende at være sammen med.
Held og lykke med datingen og/eller parforholdet :)
----------------------------------------------------------------
Har du selv oplevet noget omkring ovennævnte emne som du gerne vil dele med os andre eller har nogen kommentarer eller gode råd til ovennævnte, så er du meget velkommen til at komme med dine input i kommentar feltet nedenunder denne artikel - Alle gode input og råd hilses meget velkommen :)
----------------------------------------------------------------
Hvis du synes, at andre evt. kunne få glæde af ovennævnte artikels tips og input, så håber vi, at du har lyst til at dele artiklen på de Sociale Medier. På forhånd mange tak for hjælpen.
Kommentarer
HAR DU ERFARINGER ELLER HOLDNINGER TIL OVENNÆVNTE EMNE, SÅ ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT KOMME MED DIT INPUT