Du troede, at nu har du havde fundet den eneste ene. Men "drømmekæresten" har lige dumpet dig, og du har aldrig følt dig mere dum, ydmyget, rasende og alene. Du har svært ved at kapere, hvad du skal gøre af dig selv og de mange følelser, som vælder op i dig.
Kærestesorger er noget mange enten har oplevet eller vil opleve på et tidspunkt i livet. Men uanset hvor mange gange du får kærestesorger, så gør det for mange lige så forfærdelig ondt hver eneste gang.
Så denne gange oplever du også, at de næste par dage er du i et nærmest depressivt stadie, kan næsten ikke rejse dig fra sengen, og du har ikke lukket et øje hele natten. Det hele virker tomt og ligegyldigt.
Tankerne kredser konstant kun om ét spørgsmål: Hvorfor forlod min kæreste mig og hvordan kan jeg få ham eller hende tilbage ?
Alle der har prøvet at miste i kærlighedslivet og få sit hjerte knust ved, at det er en helt forfærdelig proces. De fleste af os har prøvet det på et eller andet tidspunkt i livet, og ofte undret os over, hvordan vi er kommet over et knust hjerte.
Selvom der ikke er nogen sikker måde at undgå kærestesorg på, så er tiden en vigtig faktor, og som med alle sorger i livet, så er der også en vej igennem kærestesorgen, - også selvom når man lige er i det, så kan det være svært at overskue, hvordan du bliver glad igen.
Som tiden går, så bliver du heldigvis ikke ved med at have det skidt og se sort på det meste i din tilværelse – med tiden letter de mørke skyer og din livsglæde vender stille og roligt tilbage.
Som nævnt hjælper tiden med at mindske mange sorger, og indtil de mørke skyer forsvinder, så er der heldigvis meget, du kan gøre selv for at fremskynde healingen af dine kærestesorger.
Her er nogen gode tips til hvordan du bedst og hurtigst kommer over kærestesorg:
1. Tillad dig selv at være ked af det
Når en kæreste bryder op med dig, så vil du ofte føle en strøm af negative følelser. Det er et chok for hele dit system, og som med enhver form for følelsesmæssigt chok, så skal du være "blid og forstående" overfor dig selv, og tillade dig selv at give plads for dine følelser.
Når alt kommer til alt, så er dine følelser der af en grund, og de kan hjælpe dig med at komme igennem den vanskelige proces, men bedst hvis du accepterer og giver plads for dine følelser.
I dagene efter bruddet fra din partner skal du derfor tillade dig selv at græde og erkende, at et brud er som enhver anden form for følelsesmæssigt tab, og med følelsesmæssigt tab kommer der ofte fem faser af sorg:
Du vil gennemgå disse faser på din egen måde i din egen tid. Under denne sorg proces skal du acceptere dine følelser ved at sige ting som "Hvorfor har jeg ikke lyst til det her ?" og "Selvfølgelig oplever jeg denne følelse."
Man føler sorg, fordi det "dårlige" parforhold ikke kun var dårligt. Et parforhold er aldrig kun godt eller kun dårligt.
Kærestesorg opstår især i parforhold, hvor den ene eller begge er blevet alt for afhængige af hinanden, og ikke har været i stand til at kunne bevare hinandens selvstændighed og personlige integritet i parforholdet.
I kærestesorg processen går det nogle dage skidt, og accepter, at du har mindre gode dage, også selvom du måske ikke har lyst til det. Man kan lige så godt fra starten acceptere, at det tager tid at komme videre, og at det er helt okay at være ked af det.
En god måde at starte din kærestesorg proces på er at sige til dig selv - “Jeg dør ikke af det her - det er bare en proces jeg skal gennemleve". Det er nemlig bare en fase, som du skal igennem, og smerten går over igen. Kærestesorg processen har typisk en begyndelse, en midte og en slutning.
Kærestesorg opstår som nævnt især i parforhold, hvor den ene eller begge er blevet alt for afhængige af hinanden, og derfor skal det være en reminder om, at i et sundt og godt parforhold, så er det vigtigt udover samhørigheden i parforholdet, at begge parter også samtidig er i stand til at bevare deres egen selvstændighed og personlige integritet i parforholdet.
Er man i stand til det, så beskytter man sig selv på en god og sund måde, og samtidig kommer man også meget lettere videre, såfremt man oplever et brudt parforhold.
Selvstændighed og integritet i parforholdet kan du ikke bruge til noget nu, hvis kærestesorgen allerede har ramt dig, men så har du en anden vigtig faktor som hjælper dig - TIDEN. Som nævnt før, så er tiden en vigtig faktor for dig, og tiden arbejder i dit favør, og som tiden går vil du heldigvis få det bedre, og se tingene i et mere positivt perspektiv.
2. Bliv ikke dine negative følelser længere end højst nødvendigt
Det første stykke tid – især de første par dage – efter et partner brud, så kan mange nærmest være i en choktilstand. Mange føler vrede, ydmygelse, fornægtelse og føler ofte en tilstand af at være helt alene.
Det er helt naturligt, idet du og din krop har brug for at få afløb for dine negative følelser, så derfor skal du rase ud, og give dig selv lov til at græde. Dette hjælper dig også med at komme af med de mange stresshormoner, som typisk samler sig i din krop, når du påbegynder en kærestesorg proces. Derfor erkend overfor dig selv, at du sørger og giv dig selv lov til at græde.
Når der er gået nogen dage, og selvom det er vigtigt at udtrykke dine følelser i din kærestesorg proces efter bruddet med din ex partner, så er det samtidig også vigtigt at arbejde på at få styr på de negative følelser, for ikke at blive i kærestesorg processen længere end højst nødvendigt.
Så efter de første par dage og hvis du stadig føler dig nedtrykt og ked af det, så skal nedtrappe din kærestesorg proces ved lade dig afreagere i en afstemt periode - eksempelvis en time, hvor du giver dig selv lov til at græde, skrige, råbe, og gøre ting, som får dine følelser til at flyde frit. Men når denne time er gået, så skal du stoppe og gå videre til andre aktiviteter, der kan aflede din kærestesorg.
For at undgå at blive i dine negative følelser, så kan det efter noget tid være sundt at reflektere lidt over, hvad du har lært fra dit parforhold og bruddet. Hvad ønsker du at tage med dig videre, og hvad vil du gøre anderledes, når du indleder et nyt parforhold.
Det er vigtigt at se bruddet i dit parforhold som en vigtig erfaring, som du lære noget af, når du i fremtiden skal indlede et nyt parforhold, og prøv derfor om du kan undgå at bruge negativ energi på at fortryde og bebrejde dig selv, de forskellige ting som er gået galt i dit brudte parforhold.
3. Afbryd kommunikationen med din tidligere partner
Der er faktisk en videnskabelig grund til, at hjertesorg gør så ondt. Du gennemgår faktisk abstinenslignende symptomer som følge af hjertesorg, fordi de følelsesmæssige hormoner, du fik fra din ex partner, pludselig er væk.
Når din ex partner ikke længere er der, så begynder dit sind og krop at kræve de følelsesmæssige hormoner. Hvis du giver efter for denne følelse og ser din eks igen, så vil din krop og sind løbende kæmpe for at komme videre og holde dig selv fast i denne abstinens lignende tilstand, og det kan tage måneder eller endda år at bearbejde denne tilstand for dit sind og krop.
Endvidere er noget af det sværeste når parforholdet er slut den tomhed og ensomhed, som mange pludselig føler, når de pludselig er helt alene. Det er meget vigtigt, for at du kommer godt videre med dit singleliv, at du ikke i din tristhed og ensomhed frister dig til at kontakte din ekskæreste.
Lad være med at forestille dig alle mulige drømmescenarier, hvor I finder sammen igen. Er det slut, så er det endegyldigt slut – hvis I har været on/off nogen gange og det stadig er et ustabilt forhold, så er der nok ikke meget fornuftig fremtid i det parforhold. Når det ikke gik første, anden, tredje gang, går det nok slet ikke.
Derfor slet din exkærestes mobilnummer og e-mailadresse, fordi at afbryde al kontakt med din tidligere partner allerede fra starten af jeres brud er sundt, både for din krop og sjæl. Når det er sagt, er der ingen ultimativ regel om overhovedet ikke at være i kontakt med din tidligere partner, idet en form for kontakt af praktiske grunde kan være nødvendig (især hvis der er børn involveret).
Men er det nødvendigt med en eller anden form for kontakt, så hold den kort og til lejlighedsvis kommunikation - som ”Hej, kunne vi tale om et par praktiske ting i et par minutter" Bare vær forsigtig med, at disse korte kontakter ikke bliver en vane, fordi hver gang du taler med din eks. så åbner du for endnu en energiforbindelse mellem dig og din tidligere partner, og dit mål er at bryde de energi forbindelser, der hjælper med at bearbejde din hjertesorg, og ikke at fortsætte med at skabe energierne.
4. Aktiver dine nærmeste venner
Det hjælper at tale og dele sine kærlighedssorger med andre. Så hvis du får sagt højt til dine nærmeste, at du er ked af det, så kan det faktisk lindre din smerte. Tal eksempelvis med en god ven/veninde, en person som er parat til at lytte og forstå dig, som måske endda selv kan fortælle, hvordan vedkommende selv har oplevet og er kommet igennem kærestesorger. Husk - Stort set alle kender følelsen af kærestesorg!
Har du derfor brug for at bryde en negativ proces i din kærestesorg, så ring til 1 eller 2 af dine nærmeste venner, som du virkelig har en tæt forbindelse til, og lad dem vide, hvad du går igennem. Der er mange af os, som har mennesker, der elsker dig, og som meget gerne vil støtte dig, men ofte ikke ved hvordan, fordi du ikke fortæller dem, hvad du har brug for i din kærlighedskrise.
Andre end dig har som nævnt også oplevet kærlighedssorger på et eller andet tidspunkt, og det kan være meget gavnligt at tale med dem, dele erfaringer, få råd, og blive mindet om, at du ikke er alene, og ikke er den eneste som gennemlever sorgen over et brud fra din tidligere partner.
5. Motion
Motion er måske ikke noget du er vant til i det daglige, men motion kan faktisk hjælpe på kærestesorger.
Løb en tur, gå i fitness center, dyrk yoga eller cykel en lang tur i noget skøn natur. Årsagen er, at motionen giver dig flere fordele i forbindelse med dine kærestesorger. Udover, at du kommer i god form, så frigiver motion en masse endorfiner, og endorfinerne hjælper til at bearbejde dine "abstinenssymptomer" efter bruddet med din ex. partner.
Motionen gør dig også fysisk træt, og din fysiske træthed kan hjælpe med til, at du får en bedre søvn om natten, som tit kan være et problem ved sengetid, fordi dine tanker måske kredser for meget om din eks kæreste og jeres brudte parforhold.
Derudover kan motion også hjælpe dig til at få afløb for nogle agressioner, uden at nogen kommer til skade, samtidig med, at du via motion kommer i god form, hvilket ofte hjælper dig med at opbygge et bedre selvværd.
Du kan læse mere her - hvorfor dit selvværd er vigtigt, når du skal ud og finde din nye kæreste
6. Husk hvad der var den primære årsag til bruddet fra din tidligere partner
Nogen har tendens til at bebrejde sig selv efter bruddet og idealisere din tidligere partner. Og selvom du måske ikke ønsker at glemme, at der var gode dele af jeres parforhold, så skal du heller ikke fokusere for meget på det. Det er bedre at fokusere på årsagerne til, at det gik galt i jeres parforhold.
For at finde de vigtigste årsager til bruddet med din ex. partner, så kan det ofte være en god ide at skrive en liste over alle de negative aspekter af jeres parforhold og din tidligere partner, som var de primære årsager til jeres brud. Denne mentale øvelse hjælper dig dels med at komme over bruddet med din eks. partner, dels er det er en god øvelse til at være opmærksom på ting, som du skal være opmærksom på, når du indleder et nyt parforhold.
Derfor reflektér gerne over jeres parforhold i din søgen efter en eller flere væsentlige årsager til bruddet i jeres parforhold, men det er dog vigtigt, at du ikke bliver besat af tanker om, hvad du eller din ex partner har gjort forkert, eller hvordan du kunne have forhindret et brud i jeres parforhold.
Brug i stedet reflektionen som en god øvelse i, hvad du har lært af dit tidligere parforhold, så du er endnu bedre klædt på, til at undgå tidligere faldgrupper, når du indleder et nyt parforhold.
7. Pas på dig selv
Nøglen at tage vare på dig selv midt i hjertesorgen er at have fokus på dit eget velvære. Derfor er det vigtigt, at du "tjekker" dig selv i løbet af dagen, og løbende stiller dig spørgsmål som: Hvad har jeg lyst til ? Måske er det en sund salat, en frisk gåtur/løbetur, et varmt bad, eller måske en god snak med en ven/veninde.
For at bearbejde evt. ensomhed, så gør ting, som gør dig glad med mennesker, du holder af. Har du tendens til at isolere dig, så lad være med at bruge for meget tid alene hjemme med dit tankespind, idet det kan blive en negativ spiral, såfremt du isolerer dig fra dine venner og netværk.
Derfor tag i biografen, på café, meld dig til noget yoga eller motion eller noget andet du har haft lyst til i lang tid, evt. genoptag en gammel hobby, hvor du er sammen med andre mennesker. Sørg for at få oparbejdet mest mulig positiv energi i kærestesorg processen og bliv god til at sig nej, hvis folk beder dig om noget, du ikke orker. Forklar, at du har kærestesorg og ikke har energien til det du ikke har lyst til.
Vær også opmærksom på, at følelser af afvisning kan give formindsket selvværd, der kan udløse nogen usunde reaktioner og vaner som eksempelvis over- eller underspisning eller alkoholmisbrug, hvilket kan føre til en negativ spiral i dit liv. Derfor er ting som motion, sund ernæring og ordentlig søvn også vigtige ting at have fokus på, når du skal passe på dig selv og bedst muligt bearbejde dine kærestesorger.
8. Bedøm ikke længden af healingsprocessen af din kærlighedssorg
Længden på dit parforhold er ikke proportionalt med længden af healingen omkring din kærestesorg. Selv korte parforhold kan forårsage store hjertesorger, der kan tage tid at bearbejde.
Mange gange siger mennesker med brudte parforhold - "Vi var kun sammen i et halv år, så hvorfor er jeg så ødelagt over vores forliste parforhold ? Fordi du i netop dette parforhold allerede efter meget kort tid blev meget tæt knyttet til din ex. partner, og i næsten har været sammen konstant, indtil jeres parforhold gik i stykker.
Dine seks måneder kan være lige så intense som et parforhold der varede to år. Så uanset hvad du føler, så der en række faktorer, der afgør, hvor lang tid det tager at komme over en tidligere partner.
Mennesker oplever kærestesorg meget forskelligt. Man skal huske på, at kærlighedssorg kun opstår, fordi der også eksisterer kærlighed. For de fleste går kærlighedssorgen over efter noget tid, men for nogle kan de ikke ved egen hjælp komme ud af kærestesorgen, som måske ender med at blive en kronisk og depressiv tilstand. Ender man i en sådan tilstand, så skal man have professionel hjælp fra en psykolog eller terapeaut.
9. Lad ikke kærlighedssorgen påvirke dit selvværd
At dit parforhold er slut betyder ikke, at der er noget galt med dig. Hver dag går kærestepar over hele verden fra hinanden, fordi de måske er vokset fra hinanden, de har for forskellige værdier til et parforhold sammen – og det er langt fra altid den ene parts skyld.
I forbindelse med et vanskeligt brud af jeres parforhold, så skal du undgå at tænke negative tanker som, "jeg er ikke god nok" - "der er noget galt med mig", Stop sådanne negative tanker! Og stop den smerte, dine negative tanker nødvendigvis fører med sig!
Det er ofte en naturlig reaktion efter et brud fra en kæreste, at du let kan komme til at give dig selv skylden for, at du er blevet forladt, afvist eller svigtet. Spørg i stedet dig selv - Er jeg ked af det, fordi jeg har mistet kæresten, eller er jeg ked af de grimme ting, som jeg tænker og siger om mig selv ?
Derfor øv dig i stedet i at være en god sparringspartner for dig selv, og reflekter over jeres forliste parforhold på en konstruktiv måde.
Dette gør du typisk ved at placere problemet på de ting, som ikke fungerede i jeres forliste parforhold, og brug denne selvreflektion konstruktivt, hvor du nu har gjort dig en erfaring, som du kan bruge fremover, og være endnu bedre klædt på, næste gang, hvor du indleder et seriøst parforhold.
10. Identificer og fjern usund opførsel omkring din eks. partner
Prøv at forstå de impulser du måtte have når i er splittet op med jeres parforhold. Du har måske trang til sende en sms til din eks, kontrollere vedkommendes Facebook eller Instagram profil hver time eller gennemgå alle de forbandede detaljer i jeres sidste weekend sammen.
Disse impulser er helt naturlige og en del af den naturlige tilbagetrækningsproces, der sker efter hjertesorg, men lad dig ikke overspænde af denne adfærd (som at analysere ethvert aspekt af jeres parforhold indtil kl. 4 hver morgen).
Når du føler trang til at kontakte din tidligere kæreste, så kan det anbefales, at i stedet for kontakt, så laver du en liste over din ex partners dårlige sider, og der er sikkert mange :) På den måde får du nemmere ved at finde en række gode argumenter for, hvorfor det nok ikke var så slemt, at jeres parforhold sluttede.
Endvidere skal du undgå jalousi overfor din exkæreste. Jalousi er fuldstændig destruktivt og en ond følelse. Du får det mentalt ikke bedre, såfremt du eksempelvis opdager, at din ex partner har fået en ny kæreste, eller hvad din ex. kæreste ellers foretager sig. Derfor slet din eks kæreste fra din venneliste på Facebook og andre sociale netværk, det gør ikke noget godt for dig, at se, hvad din eks partner har gang i.
Hvis du har svært ved finde en konstruktiv vej ud af en destruktiv tankegang ovenpå bruddet i jeres parforhold, så brug dit netværk til at få gode råd eller til at aflede din opmærksomhed. Hvis det ikke hjælper, så kan det som tidligere nævnt nogen gange være en god ting at søge professionel hjælp via en psykolog eller terapeaut.
11. Opret nye rutiner og interesser i dit nye singleliv
Når der sker et brud med en kæreste, så mister man samtidig også ofte en god ven, som man mange gange har delt fælles interesser og omgangskreds med, og det skaber nogen ændringer i dit liv, som du skal forholde dig til.
Et brud i parforholdet kan også betyde, at man mister venskaber, samtidig med at man mister kæresten. Denne mulighed skal man være bevidst omkring, så det ikke rammer som et mentalt chok. Det risikerer at forværre og forlænge kærlighedssorgen, hvis man ikke forholder sig til de nye omstændigheder, og muligheder som single-livet kan give dig.
Derfor er det vigtigt, at du mentalt indstiller dig på, at bruddet i dit parforhold sandsynligvis også vil medføre et tomrum i dit liv på kort sigt. Eksempelvis, hvis du og din eks altid gik i biografen et par gange om måneden, så mangler du den fornøjelse et par gange om måneden, men i stedet for at undvære dine biografture, som du sandsynligvis nyder, så være proaktiv og ring til dine venner/veninder og arranger jævnlige biograf hyggeture med venner og veninder.
Du kan også bruge dit nye single liv til at udforske nye og gamle interesser. hvis du eksempelvis virkelig nyder at være udendørs, men din eks ikke gjorde det, så var du måske ikke ude så meget som du egentlig havde lyst til, mens du var i parforhold.
Nu hvor du er single, så kan du tillade dig at prioritere dig selv først og genfinde interessen for at være meget udendørs, ligesom du også kan benytte singlelivet til at udforske nye hobbyer, som du måske altid har haft lyst til at udforske, men bare ikke haft mulighed eller tid til, mens du var i parforhold.
Endelig kan du benytte dit break-up i parforholdet til at få fysisk ryddet op i dit hjem. Rod kan ofte virke tungt og deprimerende, og ved at rydde op, smide ting ud, der minder dig om din ex kæreste og gøre rent omkring dig, så kan det også lette noget mentalt for dig, og gøre dig bedre klar til en ny tilværelse.
Derfor ryd op og få renset ud både fysisk og mentalt ved at gå dine ting igennem og behold kun de ting, der gør dig glad og bringer gode minder frem – mens du let og hurtigt smider alle de ting ud, som giver dårlig karma og dårlige minder.
12. Accepter, at bruddet omkring dit parforhold er noget, som du måske skal finde ud af på egen hånd
Nogen gange vil du ikke få den forklaring på bruddet omkring jeres parforhold, som du har brug for fra din eks., hvis det er din tidligere partner som har forårsaget bruddet af jeres parforhold og din ex. partner ikke kan forklare årsagen til bruddet, så må du selv lave en tolkning af, hvad du tror, der var den primære årsag til bruddet.
Dine tanker og følelser kan være rigtig vanskelige at få styr på, men hvis du prøver at skrive nogle af dine tanker ned på skrift, så kan det hjælpe dig til at få styr på dine følelser og tanker. Skriv frit hvad du føler, brug det skrevne ord til at få din vrede, din længsel, dine fantasier, frustationer og smerte ud, hvis det er det som du har brug for. Og gem alt, hvad du har skrevet.
Stille og roligt vil skriveprocessen for mange være en stor hjælp til at få styr på dine tanker og følelser – både fordi du kommer af med en hel masse ophobede frustrationer og indebrændte følelser mens du skriver, men også fordi du senere kan læse dine tekster igen, og bruge det til at se, at du er kommet videre i din tilværelse.
Hvis du har behov for at nærmere analysere årsagen til bruddet og har brug for en samtalepartner omkring hele processen, så kan det også være en god ide med en psykolog eller terapeut, der ofte har noget værktøjer, der kan hjælpe dig på vej i processen med at reflektere konstruktivt over bruddet i jeres parforhold.
Og husk - det er ikke kun "syge" mennesker der går til psykolog, mange "raske" mennesker bruger simpelthen psykologen løbende i deres tilværelse som en form for samtalepartner til at få vendt stort og småt i deres liv og hverdag.
13. Hvis du beslutter dig for at date hurtigt igen, så skal du gøre det forsigtigt
Når du har fået trampet på dit hjerte, så kan det være fristende hurtigt at søge ud på dating markedet og forhåbentlig få noget bekræftelse og måske en ny partner. Erfaring siger dog, at man skal passe på med at date for hurtigt efter hjertesorg.
Det er vigtigt at vide, at succes i dating universet i høj grad afhænger af, hvordan du er i balance med dig selv. Hvis dit selvværd eksempelvis har fået et knæk oven på bruddet fra din ex kæreste, så har du meget større chance for succes på dating markedet, såfremt du venter med datingen, indtil du har gået genopbygget dit selvværd, livsglæde og hviler i dig selv.
Når du udstråler et godt selvværd og du er i balance med dig selv, så vil du være et meget mere attraktivt dating potentiale.
14. Stol på, at smerten ikke varer evigt
Uanset hvor megen smerte du oplever i forbindelse med bruddet i dit parforhold, så bevar troen, at denne smerte kun er midlertidig og vil forsvinde igen. Tid er en fantastisk faktor i forbindelse med mental smerte og sorg, og som tiden går vil smerten og sorgen blive mindre, og brug tiden til at arbejde med dig selv, så du kan få et godt singleliv.
Når du igen nyder livet og er i balance med dig selv, så er du parat til, på et tidspunkt ud i fremtiden, at møde denne specielle person, der virkelig passer til dig. Lige i øjeblikket, når du er fyldt med hjertesorg, så kan det være svært at forestille sig, at du nogensinde skal kunne føle noget for et andet menneske, især hvis du er blevet skuffet og såret. Men "tiden" har som nævnt en rigtig god indvirkning på at helbrede og lindre de fleste mentale skuffelser og sår.
15. Reflekter over de positive ting som du nu har mulighed for at opleve
I det lange løb bør bruddet i dit parforhold ikke mindske din livsglæde. Når smerten over bruddet i parforholdet aftager, så skal du tænke over alt det gode, som du fik ud af det, og omfavne spændingen ved nye muligheder i livet, samt minde dig selv om, hvor fantastisk du er, og hvor meget du har lært om dig selv og parforhold, via dit brudte parforhold.
Tænk derfor positivt, og nu er du igen fri til kun at tage hensyn til dig selv, og gøre lige hvad der passer dig. Tiden arbejder med dig, og lige pludselig får du følelsen af, at du er mentalt klar til at date igen – også selv om det kan være svært forestille sig lige nu, hvor det hele bare virker lidt uoverskueligt, men igen tænk positivt, og tænk på alle de søde potentielle dates, der i fremtiden venter med nye eventyr.
Hold fokus på og mind dig selv om det gode gamle ordsprog, ”Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere”. – Derfor se positivt på dit nye single liv og stol trygt på, at mange, mange andre, hver dag i hele verden oplever det samme som dig, og har det på samme måde som dig. De overlever, og kommer ofte videre på en god og lykkelig måde, og det gør du også!
Held og lykke med dit nye og fremtidige liv.
----------------------------------
Har du selv oplevet noget omkring ovennævnte emne som du gerne vil dele med os andre eller har nogen kommentarer eller gode råd til ovennævnte, så er du meget velkommen til at komme med dine input i kommentar feltet nedenunder denne
artikel - Alle gode input og råd hilses meget velkommen :)
-----------------------------------
Hvis du synes, at andre evt. kunne få glæde af ovennævnte artikels tips og input, så håber vi, at du har lyst til at dele artiklen på de Sociale Medier. På forhånd mange tak for hjælpen.
Kommentarer
HAR DU ERFARINGER ELLER HOLDNINGER TIL OVENNÆVNTE EMNE, SÅ ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT KOMME MED DIT INPUT